Smagekasse 6 fl. - Négoce - Domaine des Marnes Blanches 2023
Smagekasse 6 fl. - Négoce - Domaine des Marnes Blanches 2023
Kassen indeholder nedenstående:
2 flasker Domaine des Marnes Blanches - Space Monkey 2023
Det er aldrig rigtig lykkedes nogen at lave "Bourgogne" på Pinot Blanc og Auxerrois - mange har forsøgt, men... Og så er der lige Géraud Fromont der smider de "lånte" druer på fad (ikke uhørt) og lykkes med at lave noget der ligger meget tæt på Domaine-vinene. Måske er det fadene, måske er Gérauds magiske touch, men den her vin stinker af gule stenfrugter, røg fra bål - kælen fad og malopræg og "god, men billig" Bourgogne. Intet er billigt i Bourgogne længere, men den her rykker langt mere end sine naboer i samme prisleje. Syren er mere intens i denne årgang end tidligere, vinen mere rank - det flotteste udtryk hidtil og stadig "mere" Bourgogne end klassisk Alsace i munden.
Guf for folk der elsker at hygge sig alene i sofaen. Og andre steder. Helst alene. For så meget er der heller ikke i én flaske!
2 flasker Domaine des Marnes Blanches - Zeus Gone Wild 2023
Grenache lavet på samme måde som de øvrige røde fra Marnes Blanches - og man er ikke i tvivl. Det stinker umiskendeligt som rød Marnes Blanches, stoppet med urter - altså virkelig stoppet med urter, tænk friskrevet peber, stegte sydfranske krydderier overdænget med lakridsstøv, røde bær og pirrende energi.
I munden er vinen selvfølgelig endnu mere pakket med frugt end domainevinene, da den er baseret på Grenache... Sødere frugtprofil, men stadig lyst og sart, høj syre og vild friskhed. Géraud ville helt sikkert også være en stjerne hvis han boede i Rhone.
2 flasker Domaine des Marnes Blanches - Dionysos is on Fire 2023
Gamay lavet på samme måde som de øvrige røde fra Marnes Blanches - og man er ikke i tvivl. Her har vi at gøre med Gamay på klassisk vis, hvilket altså vil sige maceration på hele klaser, men klassisk maceration - ikke maceration carbonique!
Ikke at det er skidt, altså maceration carbonique, men Gamay på ægte/traditonel vis giver en mere seriøs rød - med mørkere bær, flere animalske toner og lidt bålrøg - måske fra fad?
Og hold nu fast... For det er jo Géraud!
Så vinen står lys og slank, sart og fin og med fræk syre - lige til at bælle... med mådehold!
Detaljerede specifikationer for hver vin – druesort, årgang, alkoholprocent, smagsnoter og meget mere.🍷
Vinbonde | Géraud Fromont |
Område | Mix |
Terroir/Jordbund | - |
Drue | Mix |
Årgang | 2023 |
Type | mix |
Dyrkning | Certificeret økologisk. |
Fremgangsmåde | |
Udbytte | - |
Produktion | - |
Alkohol | 12.5% |
SO2 | Intet tilsat. |