Smagekasse 6 fl. - Rosalie Curtin
Smagekasse 6 fl. - Rosalie Curtin
Se mere om de enkelte vine her: Rosalie Curtin
NB: Ikke alle vine på billedet er en del af kassen!
Kassen indeholder nedenstående:
2 flasker Rosalie Curtin - Daughter of Pearl - Riesling - 2022
Jeg har smagt denne vin masser gange over 3 stive dage med Rosalie og Philip her i Danmark og alligevel er det lykkedes mig ikke at få skrevet noget ned!
Hver gang er diskussionen gået på malolaktisk gæring. Jeg mener den bærer præg af den malolaktiske gæring, dvs. forvent yoghurt/mejeriprodukter og enormt cremet frugt. Rosa og Philip holder på at det er de varme sydvendte skråninger og det varme år der gør at vinen står som den gør.
Faktum er at vi alle elsker den, også diverse sommelier rundt om i DK. Den er rig og cremet, trods den er stram og ren. Kæmpe vin som vi alle kommer til at drikke for ungt. Nyd den gerne over flere dage hvis du kan… Den har rigeligt med energi til at holde en uge åbent, eller meget mere!
2 flasker Rosalie Curtin - Little Heart - Pinot Noir - 2022
Rosa laver også fræk Pinot - 2022 var favorit (imellem de røde vine fra Rosa og Philip) blandt "folket" der deltog i smagninger med Rosa og Philip i marts.
2022 er bare nemmere at forstå - undskyld, det er ikke meningen at det skal lyde nedladende... Slet ikke overfor "folket"!
Jeg selv har det på fuldstændig samme måde - 2022 var et varmt år og med det har året og Rosa skabt en kærlig og omfavnende Pinot Noir. Frugten i snuden er sødere, blå og brombær - en smule vanilje, men ikke fad - nok bare sommerens varme kys, lidt råd kød af høj kvalitet og våd skovbund. En snude du forelsker dig i!
I munden er frugten også rundere og blødere, mere kærlig - nemmere at forstå, men absolut ikke simpel. Bare pivhamrende fræk!
NB.: Faktisk også restauranternes favorit - den kærlige og kælende frugt har gjort den til en oplagt forårsvin. Spørg evt. på Restaurant Tri for mere info til hvilken menu vinen håndterer.
PS.: Husk at ovenstående "kritik" af enten årgang 2022 eller 2023 skal læses/forstås på den måde at vinene opfører sig ret forskelligt når de smages op mod hinanden. Smages de hver for sig er de fantastiske vine... Det er de sådan set også når de smages sammen, men grundet deres forskelle vil de fleste smagere ende op med en favorit. Det kan næsten ikke undgås!
Og min favorit...
2 flasker Rosalie Curtin - Little Heart - Pinot Noir - 2023
Trods 2022 og 2023 begge var varme år, så havde 2023 den fordel at det også regnede når det var nødvendigt. En fordel for vinstokke og bønder, men også for vinen?
Tjaa - det er helt op til smageren.
2023 er køligere og grønnere i frugten, langt flere urter, lysere bær og mindre "påtrængende" sød frugt. Stilmæssigt minder det mere om Philips 2023, men Rosas er alligevel lidt rundere, lidt mindre grøn, lidt mere sexet - måske det er placering af vinmarken, måske det er "tricks" i kælderen.
Hvorom alting er, så elsker jeg denne udgave af Little Heart - den er først lige begyndt at strutte, den har umiddelbart mest kompleksitet / den mest ranke rygrad/mineralitet - det skal bare ud / have tid.
PS.: Husk at ovenstående "kritik" af enten årgang 2022 eller 2023 skal læses/forstås på den måde at vinene opfører sig ret forskelligt når de smages op mod hinanden. Smages de hver for sig er de fantastiske vine... Det er de sådan set også når de smages sammen, men grundet deres forskelle vil de fleste smagere ende op med en favorit. Det kan næsten ikke undgås!
Og min favorit...
Detaljerede specifikationer for hver vin – druesort, årgang, alkoholprocent, smagsnoter og meget mere.🍷
Vinbonde | Rosalie Curtin |
Område | Mosel |
Terroir/Jordbund | - |
Drue | Riesling / Pinot Noir |
Årgang | 2022/2023 |
Type | Hvidvin / Rødvin |
Dyrkning | Dyrket uden brug af pesticider - ikke certificeret. |
Fremgangsmåde | |
Udbytte | - |
Produktion | - |
Alkohol | 11.5% |
SO2 | 10 mg/l tilsat. |