Første "forsøgs-vin" fra Philip.
Ikke at Philip ikke har eksperimenteret tidligere, men første gang han frigiver vinen "som sig selv", i stedet for at blande den i den normale cuvée - i dette tilfælde Der Bauer.

Vinen har været på fad i 29 måneder og er kun toppet op de første 12 måneder. Vinen var både oxidativ og reduktiv (blev flasket reduktivt) mens den ikke blev toppet op, men aldrig rigtigt med flor. Øhhm, om Philip lærte noget.... Det vil tiden vise.. Haha!

Er vinen så reduktiv i dag?
Det synes jeg absolut ikke - den starter måske mindre oxi end man (jeg) kunne forvente mig - den starter super flot og klingende rent - og jeg synes det "retter" sig ret hurtigt i den retning jeg nok havde troet vinen ville opføre sig. 

Altså du er ikke i tvivl - selvfølgelig er det Philip, men nærmest en slags essens af Philips vinstil.
Snuden er tætpakket og alligevel let svævende - fyldt med saltede og voldsomt syrlige citrusfrugter, blandet med de frækkeste oxi-toner. Der er også tydeligt fadpræg, som absolut ikke skal forståes negativt... For det er ikke den kvalme vanilje og sødme, men de elementer der skabes gennem lang og afstemt oxidation, altså nødder, osteskorpe og hvid røg. 
Vinen er klingende ren i munden, syren er høj - det er jo Riesling, Mosel og mindst Philip, men det skal syren også være for at holde styr på al den vildskab og energi der gemmer sig her i flasken.

NB: Kæmpe vin at gå og hygge sig med over flere dage. De fleste flasker bliver nok desværre drukket alt for tidligt, men sådan er det jo bare. Genial start på en første vin i rækken af "Singulars".