Her bliver det mørkere – den mørkeste og mest seriøse vin, trods det “blot” er Poulsard.
Blindt ville jeg nok være gået mod Trousseau – synes den starter ud i den her rustikke, animalske, lidt dåsebøf-agtige stil – som jeg elsker!
Intensiteten er hævet – frugten er sødere, tættere – vilde jordbær, mørke kirsebær – men så kommer der også noget grønt: gran, grillet peberfrugt – tænker vi har at gøre med en vin der er gæret på hele klaser / 100% stilke – det er sgu næsten som om at vinen både vil kramme og udfordre dig på én og samme tid.
Glæd dig – Det smager ustyrligt godt det her! Selvfølgelig en massiv bær-mur, røde bær og “mudrede” bær. Altså… Frugten er lidt rodet – “alt for mange” forskellige rød bær og urter vælter rundt i hinanden på samme tid og det bliver lidt rodet og beskidt – og jeg elsker det!
Vinen fremstår som den “yngste” – altså den vin med mest potentiale – mere utæmmet end sine søstre, men du kan sagtens hoppe på nu for det er vin med puls.

Serveringstemperatur / Holdbarhed:
Jeg kører den direkte fra vinskabet, 10 grader – dog kan du sagtens have den stående en times tid på bordet eller mere, da den sagtens kan klare at gå til 15-17 grader.
Har drukket/smagt vinen over to dage uden forfald – her sker der enormt meget. Jeg vil næsten sige at du skal bruge tiden og smage den over flere stadier, for vejen fra animalsk og “tung” til lys og legende er skøn at følge. Kan (og bør) sagtens nydes over 2-3 aftener hvis man er til den slags…

Mad og vinparring:
Jeg har længe haft cravings for grillet eller langtidsstegt lam… Hvad med lammekølle i ovn, hjemmelavet ramsløgspesto (hvis du har det liggende) og bagte tomater plus grillet spidskål?
Tror det kunne virke!