Første møde er næsten forførende – en kælen, mælket fedme, der straks sender tankerne mod Alsace og muscat, men alligevel ikke helt… For her er også noget mere rankt, noget mere grønt. Grønne pærer, grønne stenfrugter, vilde mirabeller, en tur i velduftende shampoo og spæde grønne urter.
Der er noget blidt og blødt over den, men også noget præcist. Syren er ikke høj, men den er levende, saltet og rank nok til at holde det hele i bevægelse. Tiden på bærmen føles – der er dybde, der er tekstur – den cremede youghurt (ikke så fed!) eller rettere malo-fedme parret med den salte rygrad gør dig lykkelig.
En debut, der lover godt – og som man (vi/jeg) helt sikkert vender tilbage til.

Serveringstemperatur / Holdbarhed:
Jeg kører den direkte fra køleskabet, vel 5-7 grader – dog kan du sagtens have den stående en times tid på bordet eller mere, da den sagtens kan klare at gå til 12-15 grader. Jo koldere, des mere fornemmes syren og det salte. Ved højere temperatur bliver vinen lidt federe/tungere – men begge dele spiller.
Har drukket/smagt vinen over to dage uden forfald – faktisk åbner vinen op i frugten og bliver mere kompleks, mindre reduktiv med luft. Kan sagtens nydes over 3 aftener hvis man er til den slags…

Mad og vinparring:
Helt ærligt – vi kører endnu en omgang tykke grønne og hvide asparges med nye danske kartofler og røget økoskinke på siden. Husk SOVS!!!

Man kunne også være fræk og køre den Nordafrikanske ret: kyllinge-tagine. Tror vinen ville hygge sig gevaldigt med de varme krydderier og lad os være ærlige… Vi går ikke ind i sommeren med +20 grader.