La Grange de l’oncle Les Longues Lignes 2023
La Grange de l’oncle Les Longues Lignes 2023
En helt ny cuvée fra la grange de l’oncle Charles. “Les longues lignes” = de lange linjer eller de lange rækker - hvis man er meget inde i Alsace, så vil man vide, at Marc Tempé (Legende!!) gik på pension her for et par år siden. Marc Tempé var biodynamiker gennem nærmest hele livet - eller i hvert fald de sidste 25 år har hans marker været drevet biodynamisk. Det er nu én af de marker Jerome og Morgane har overtaget.
Snuden er klingende ren, "stinker" af badeanstalt og standhygge... Ikke badebold, men den der lidt, gummi, gummiagtige ting som Riesling kan have. Nogle snakker tennisbold, men der er jeg heller ikke - det er bare et strejf af noget frækt. En vin der stinker af terroir/jordbund fremfor frugt og tuttifrutti. Præcis som jeg elsker det! Der er også en lille snert VA der lige løfter det hele!
I munden er der enorm koncentration, saltede sten, grønne pærer der ligger lige på modenhedsgrænsen - vin der får hårene til at stritte, grundet syren, salten, energien og den åbenlyse ungdom!
Drik nu? Ja, med masser luft!
Ellers gem, gem, gem! Tænk det som stor GG fra Tykland.
Detaljerede specifikationer for hver vin – druesort, årgang, alkoholprocent, smagsnoter og meget mere.🍷
Vinbonde | Jerome Francois og Morgane Stoquert |
Område | Én mark som er overtaget fra legendariske Marc Tempé – efter at legenden har passet marken biodynamisk i 25 år! Vinstokke plantet i 1970 og 1995. |
Terroir/Jordbund | Mergel |
Drue | Riesling |
Årgang | 2023 |
Type | Hvidvin |
Dyrkning | Biodynamisk certificeret |
Fremgangsmåde | |
Udbytte | |
Produktion | 900 flasker |
Alkohol | 12.5% |
SO2 | Intet svovl tilsat. |