Æterisk og let i snuden som forventeligt... – men med en tydeligere "jordforbindelse" end tidligere årgang. Tænk igen skovbund efter regn, men nu endnu mere fugtig muld og et strejf af tørre blade. Frugten er mørke røde bær - relativt set - det er jo Trousseau - det er bare vildere, men nu med en mere terroirdrevet dybde. Etienne bliver dygtigere år for år!
Renhed og præcision er intakt, men der er også en stille kraft her – som om vinen (Etienne?) har fundet ro i sit ophav.

I munden står den ustyrligt let og næsten vægtløs – men med en "jordet" (forstår godt at franskmændende opfandt terroir!) rygrad, der giver karakter. Frugten er mørk og saftig, syren holder det hele svævende, og en diskret bitterhed i afslutningen tilføjer kant. Elsker lys Trousseau der ikke benægter at den er den kraftige af de røde fra Jura!