Snuden er æterisk og let – men med mørkere frugt end søsteren på Ploussard. Tænk skovbund efter regn, slagterens pølse (?) modne kirsebær og et strejf af tørrede blomster. Der er en renhed her, som næsten føles meditativ. En vin der dufter som en tanke – svævende og præcis, måske...

I munden er den ustyrligt let – nærmest vægtløs. Frugten er mørk, men alt er relativt som bekendt... Der er en fin syre, der holder det hele oppe, og en lille bitterhed i afslutningen, der gør den spændende. En vin der ikke prøver at imponere eller overrumple dig – men som alligevel gør det!