Enderle & Moll Pinot Noir 2023
Enderle & Moll Pinot Noir 2023
Burde jeg overhovedet skrive noget?
Jeg ved intet om årgang 2023 endnu. Har ikke smagt den...
Den bliver flasket i den første uge i august 2025. Endelig!
Og så er det sidste årgang fra E&M nogensinde. Beklager - men trist er det!
Nå, men synes alligevel at I skal have en eller anden tekst. Bare fordi
2022 kom hjem i massevis (det er den årgang jeg har solgt mest af - men fik aldrig skrevet et ord om den).
I får derfor lidt tekst vedr. årgang 2021 som er smagt af flere omgange. Altid skøn - ligesom de andre årgange.
Har drukket alle årgange af basis Pinot Noir fra 2014 og frem til 2022 inden for det sidste år og alle holder!
Så I kan roligt fylde i kælderen. De drikker skønt som unge og holder fint 5-10 år uden problemer.
Nå, men nu til 2021, som er den årgang jeg sidst har skrevet et eller andet om (note fra oktober 2023)...:
Pinot Noir 2021 er klart den lyseste/letteste i lange tider hos Enderle & Moll – det er sgu årgangen der taler. Vi skal helt tilbage til 2017 for at ramme samme lyse udtryk, dog er vinen langt mere sikker og ren/pirrende i frugten. Hvor de sidste år har været fyldt med kirsebær og vilde urter, så ”nøjes” vi i 2021 med ribs, hindbær og grønne grene vendt i urter. Elsker det!
Sådan skrev jeg for præcist et år siden og jeg er stadig ret enig. Omend… Vinen har taget på i vægt, ikke at den er tung og træls, men balancen har ændret sig. Til det positive. Vinen er nu endnu luftigere, selvom den slår hårdere og dybere i de enkelte udtryk – jeg tror faktisk ikke der er et bedre tidspunkt at drikke den på!
Note og nyt billede kommer når vinen lander.
Detaljerede specifikationer for hver vin – druesort, årgang, alkoholprocent, smagsnoter og meget mere.🍷
Vinbonde | Florian Moll |
Område | Baden |
Terroir/Jordbund | Blandede jordbund / marker fra de yngste vinstokke hos Florian. |
Drue | Spätburgunder / Pinot Noir |
Årgang | 2023 |
Type | Rødvin |
Dyrkning | Dyrket økologisk og biodynamisk, men ikke certificeret. |
Fremgangsmåde | |
Produktion | 10.000 flasker |
Alkohol | 12.0% |
SO2 | 25 mg/l tilsat |