Hvis Aligotéen er den ranke (dog cremede) og kølige af søskendeflokken, så er Chardonnay'en den åbne/"vilde" og mere varme søster. Ikke overraskende måske!
Hvad man så er mest til, det er helt op til en selv...

Snuden er bredere og mere vinøs med modne efterårsæbler, gule frugter og en diskret oxidativ tone, der giver ekstra kompleksitet uden at vinen på nogen måde virker oxideret. Der dukker også et lille frækt pust op af volatilitet, som giver liv og energi til aromaerne. Er der fad-toner? Måske. Men det ikke det der fylder i snuden.    

I munden er vinen cremet og fyldigere end Aligotéen. Frugten står åbent frem med modne æbler og gule frugter - frugten "springer" på dig, men på den gode måde. Ikke tropisk, ikke sød, ikke sminket. Bare ærlig, moden og levende.
Syren giver den rette kant og teksturen er herlig - ikke klassisk i den forstand at der "mangler" smør, vanilje og fad - men fedmen / det cremede er umiskendeligt Chardonnay og Bourgogne.