Klassisk Roseraie i snuden. Hvide blomster, lidt røg og et diskret strejf af vanilje fra de brugte fade. Men Anemoia er samtidig slankere og køligere end mange af Juliens øvrige hvide vine - årgangen spiller også ind her tænker jeg.
Snuden står ren og præcis med den lille oxidative tone, der hører sig til hos Julien, men uden at tage fokus fra friskheden.

I munden fortsætter den stramme stil. Syren ligger højere end normalt hos Roseraie (igen årgangen?), og sammen med citrus, salt og en imponerende renhed giver det vinen masser af energi og præcision. Fadet giver lidt dybde, men fylder ikke for alvor.

En salt, slank og præcis Chardonnay. Virkelig flot start på en helt ny cuvée.