Område

Se de enkelte vine

Type

Hvidvin / Rødvin

Alkohol

12.5%

Drue

Se de enkelte vine

Smagekasse 6 fl. - Négoce - Domaine des Marnes Blanches 2024

1.745,00 DKK Normal pris 3.660,00 DKK Salg Spar
Smagekasse 6 fl. - Négoce - Domaine des Marnes Blanches 2024
Forsalg
Forsalgsvare – Vinen er på lager - forsalget er gældende til og med mandag d. 15 december.

Smagekasse 6 fl. - Négoce - Domaine des Marnes Blanches 2024

1.745,00 DKK Normal pris 3.660,00 DKK Salg Spar
Antal 12 stk.

Varen er på lager Kun 9 tilbage på lager Varen er udsolgt Varen er ikke tilgængelig

Fri fragt v. køb for over 999 DKK

Kassen indeholder enten 1 eller 2 flasker af hver vin:

Domaine des Marnes Blanches - White Rabbit 2024
Snuden er iskold bjergluft og frossent kildevand – slank, ren og med et strejf af reduktion og lidt oxideret nøddepræg. Under det hele ligger en diskret umami-tone fra gærkontakt, som giver dybde til det ellers "benede" udtryk. Med luft vokser stikkelsbær og skind fra danske ferskner frem - endda næste et grønt/syrerigt touch af kiwi?!

I munden er det rankt og sprødt med græs, hø og et præcist bid. Ingen fedme, ingen sødme – bare ren energi og friskhed. En vin der renser ganen og vækker sanserne. Perfekt til dig, der elsker det stramme og elegante.

Drue: Jacquere (Savoie)
Vinifikation: 10 måneder på betonæg og fade. Intet fjernet, intet tilsat.
Alkohol: 11 %

Domaine des Marnes Blanches - Shark Vador 2024
Frugtig, men uden at blive tuttifrutti. Snuden har et strejf af mandarin og mandarinskal, pakket ind i en let reduktiv tone, der giver kant og liv - med luft tager den næsten retning mod den her "yeasty", champagne-agtige karakter. Herligt!

I munden er den stram og præcis med masser af syre, men også den bløde rundhed, som gør Riesling så elskelig. Citrus og æble spiller hovedrollen – helt tør, helt ren. 11,5 % alkohol, og alle kan være med. Svigermor, svigerfar… ingen bliver skræmt her. Bare skøn Riesling.

Drue: Riesling (Alsace)
Vinifikation: 10 måneder på betonæg og fade. Intet fjernet, intet tilsat.
Alkohol: 11 %

Domaine des Marnes Blanches - Space Monkey 2024
En gammel kending – og stadig fræk, "farlig" og funky. Uklar i glasset, bredere og dybere i snuden med tydelig fadlagring: brunet smør, lidt vanilje, næsten som bagte vaniljekranse. Lidt vådt hø til at runde det af.
Hvis du kender vinen fra tidligere årgange kan du godt glæde dig - alt er "som det plejer", klassisk om man vil - men bare rettet af med endnu skarpere og mere præcis syre.

I munden stiger vi på fedmeskalaen: cremet, dyb og mere "pleasende" end Riesling. Fedme fra bærmen og tekstur giver en vin med karakter og charme. 12 % alkohol – og masser af personlighed.

Drue: Pinot Blanc og Auxerrois (Alsace)
Vinifikation: 10 måneder på demi-muids og fade. Intet fjernet, intet tilsat.
Alkohol: 11 %

Domaine des Marnes Blanches - Panda Licious 2024
Snuden er kirsebærslik (Haribo) og grønne urter – Pinot-sødme parret med friskhed og lidt julekrydderi. Med luft vokser urterne og lidt vilde animalske toner frem - det er sgu en fræk snude det her - kompleksiteten stiger!

I munden er den juicy og rødfrugtet med crunchy struktur og et lille spicy twist. Nem at drikke, men på ingen måde ligegyldig.

Drue: Pinot Noir (Alsace)
Vinifikation: Kort maceration på hele klaser. 10 måneder på foudre og fade. Intet fjernet, intet tilsat.
Alkohol: 11 %

Domaine des Marnes Blanches - Dionysos is on Fire 2024
Snuden er urtet og krydret med gran og kardemomme – mere bitter vermouth end sød frugt. Med lidt temperatur og måske nok bare luft kommer der knald på de søde røde frugter!

I munden er den let og syredrevet med røde bær under det grønne. Vent et par måneder eller giv den luft – så kommer frugten frem. Lige nu er den bare vild og frisk.

Drue: Gamay (Beaujolais)
Vinifikation: Kort maceration på hele klaser. 10 måneder på foudre, demi-muids og fade. Intet fjernet, intet tilsat.
Alkohol: 11 %

Domaine des Marnes Blanches - Zeus Gone Wild 2024
Snuden er jul på flaske: andefond, appelsinskal og varme krydderier, pakket med kirsebær-essens. Hvis du kender vinen fra tidligere årgange kan du godt glæde dig - alt er "som det plejer", klassisk om man vil.

I munden er den blød, cremet og intens med høj syre og friskhed. Den mest oplagte vin til julebordet – uden at blive tung.

Drue: Grenache (Rhone)
Vinifikation: Kort maceration på hele klaser. 10 måneder på demi-muids og fade. Intet fjernet, intet tilsat.
Alkohol: 11 %

Detaljerede specifikationer for hver vin – druesort, årgang, alkoholprocent, smagsnoter og meget mere.🍷

Vinbonde Géraud Fromont
Område Se de enkelte vine
Terroir/Jordbund -
Drue Se de enkelte vine
Årgang 2024
Type Hvidvin / Rødvin
Dyrkning Certificeret økologisk.
Fremgangsmåde Se de enkelte vine
Produktion -
Alkohol 12.5%
SO2 Intet tilsat.