Philip Lardot Kontakt Weiss 2024
Philip Lardot Kontakt Weiss 2024
2024 Kontakt Weiss er Lardots bedste bud indtil videre på denne cuvée/vin.
Snuden er alt andet end artig: vådt sommergræs, liderlige hybenroser, grønne pærer, æbler, vilde stikkelsbær, lime og et strejf af mandarinskal. Under frugten ligger Lardots klassiske frækhed af tørret gær, mælket cremethed, salt og "krydderi" i form af passende reduktion!
Fad er ikke at fornemme og så alligevel - vinen har en åbenhed og dybde du ikke opnår i vin gæret på stål over kort tid - den lange gærkontakt og fadene giver let "oxidation", hvilket skal forståes positivt - levende og vedkommende!
I munden tager Riesling over med fast hånd på rattet. Syren er "massiv", men helt i balance med frugten der viser sig fra den grøn, mostede og citrusspændte side - mens den korte skindkontakt giver et lille frækt bid og en let cremet tyngde i midten. Stikkelsbær, lime, hvid peber og et salt, sitrende efterspil holder vinen rank, levende og alt andet end ligegyldig.
Forstå mig ret - det er Lardots basisvin, men Kontakt Weiss er ufiltreret, lavet med minimal svovl og bærer tydeligt Lardots håndværk: præcis, kompromisløs og med masser af personlighed.
En vin der fungerer perfekt let afkølet en solrig dag – men som også sagtens kan gemmes og udvikle endnu mere kompleksitet med tid i kælderen. Tænker ikke at 5+ år er overvurderet.
Detaljerede specifikationer for hver vin – druesort, årgang, alkoholprocent, smagsnoter og meget mere.🍷
| Vinbonde | Philip Lardot |
| Område | Mosel - Pünderich |
| Terroir/Jordbund | Grå skifer |
| Drue | 70% Riesling, 20% Auxerrois, 10% Johanniter |
| Årgang | 2024 |
| Type | Hvidvin |
| Dyrkning | Økologisk dyrket, men ikke certificeret. |
| Fremgangsmåde | |
| Produktion | 5000 fl. |
| Alkohol | 11.5% |
| SO2 | 10 mg/l tilsat. |