Le Clos des Jarres - Tralari - Blanc - 3 liter BIB 2023


Le Clos des Jarres - Tralari - Blanc - 3 liter BIB 2023
Bemærk, 3 liter BIB!
Hmmm - nu skal I jo vide at det er en prøve fra tanken jeg har leget med og altså ikke det færdige resultat. I den færdige vin er der svovlet let, ligeledes filtreret let.
Men - det afholder mig ikke fra at fange søde modne pærer - næsten pæremost - gule meloner, et strint af lime og mere end et strint af salte vinde, som måske nok bare var kolde bjergvinde... Fræk og naturlig snude som drager, trods den selvfølgelig ikke er kæmpe - men omvendt... Hvad kan man forvente til 75 kr. pr. flaske? Én ting er sikkert - det er lækkert og læskende, jep - det kan man simpelthen dufte!
I munden kører vi i den mostede stil - begge druer viser tænder i deres fedme/fylde og i denne udgave kølige/ranke grønne frugt.
Det her kan godt gå hen og blive et hit til sommer hvis det der da er noget tilbage til den tid...
NB: Testede prøven fra tank over 4 dage og der var ingen tegn på forfald trods den lige var tappet, smidt på flaske (uden nogen tilsætning) og sendt til DK i hast.
Info fra producenten:
Biodynamisk og økologisk certificeret.
Vinen kan holde sig i 6-8 måneder i posen hvis du kan lade den være...
Holdbarhed efter åbning ca. 6-8 uger.
Nem at bælle i store slurke mens man nyder foråret og den dejlige danske sommer...
Vinen er let filtreret og holder 30 mg SO2 pr. liter.
Detaljerede specifikationer for hver vin – druesort, årgang, alkoholprocent, smagsnoter og meget mere.🍷
Vinbonde | Vivien Hemelsdael |
Område | Minervois - IGP Coteaux de Peyriac |
Terroir/Jordbund | Ler- og kalkholdige jorde. Vinmarker i 160-180 meters højde. 20 år gamle stokke. |
Drue | Chardonnay 60%, Grenache Blanc 40% |
Årgang | 2023 |
Type | Hvidvin |
Dyrkning | Certificeret økologisk og biodynamisk. |
Fremgangsmåde | |
Udbytte | - |
Produktion | 1000 liter. |
Alkohol | 12.5% |
SO2 | 30 mg/l total. |