Domaine Brand Solera VIII
Domaine Brand Solera VIII
Hmmm. Hvordan beskriver man sådan en sag her?
Er det orangevin?
Ved første øjekast så er det jo… men tænker der er lige dele maceration og oxidation (ælde) på spil her.
Jeg får sådan lidt Gravner-vibes på den her – Hvis I er med?
Snuden er stoppet med tørret appelsinskal/abrikoser og koriander blandet med bagekrydderier og bivoks – alt sammen “tunge elementer” som heldigvis løftes af “sherry-toner”… Tjaa, jeg ved sgu ikke om der er en lille smule flor (sous Voile) indblandet, men føler (det kan voksne mænd på 40 altså også) at der er et vist løft af “noget andet”, enten de mange års sur lie / ælde og/eller lidt flor. Skidt med det… Det er vilde sager, vin der kræver dig og din tid, men du kan roligt hygge dig med den over nogle dage. Det er komplekse sager du!
Kan parres med mange frække sager, men tænker især oste (fordi der kan den nemt være med) eller måske endda noget med græskar (kan man få det nu?).
Måske en pastaret med ramsløg, sylt (svampe, græskar?) og lidt kraftig ost eller mascarpone… Bare giv den gas!
Detaljerede specifikationer for hver vin – druesort, årgang, alkoholprocent, smagsnoter og meget mere.🍷
Vinbonde | Phillipe Brand |
Område | Ergersheim - Alsace |
Terroir/Jordbund | Den fineste kalk. |
Drue | Lidt af hvert... |
Årgang | 2015 / 2016 / 2017 / 2018 / 2019 / 2020 / 2021 / 2022 |
Type | Hvidvin / Orangevin? |
Dyrkning | Certificeret økologisk og biodynamisk. |
Fremgangsmåde | |
Produktion | Der frigives 300 flasker om året. |
Alkohol | 13.5% |
SO2 | Intet tilsat, mindre end 13 mg/l total. |