La Grange de l’Oncle Charles
2 bønder og deres heste!
Jérôme og Morgane kæmper videre med og i naturen med deres heste og frigiver år efter år nogle af de vildeste/bedste vine i denne region. Jeg har fulgt vinene siden årgang 2015 og de bliver kun skarpere og renere - og har man stadig 2015 i kælderen så smager de kun bedre og bedre!
Jérôme og Morgane laver i dag bare "simpel Vin de France. De kan selv forklare hvorfor...
Historien bag.
""Da jeg forlod mit gode job som tømrer i 2014 - forelsket i naturen og især vin - begav jeg mig ud på mit livs største eventyr, i hvert fald til dato.
Jeg gik fra skov til vingård. Fra at drikke øl på byggepladser til at nippe vin fra en pipette i kælderen. Jeg opgav søm, skruer og brædder for at finde mig selv med en hest midt ude i vinstokkene.
Jeg blev vinbonde, en glad landmand på en halv hektar, der nu vokset til 6,5 ha i dag.
Jeg stillede i starten spørgsmålstegn ved biodynamikken, men i dag er jeg fuldstændig overbevist om at det er den eneste rigtige vej for mig, jeg er ivrig efter at respektere naturen, mennesker, dyr og selvfølgelig tiden så meget som muligt.
For at bevare vores verdens rigdom har jeg besluttet at udelukke kemikalier og så mange maskiner som muligt fra min praksis. I vingården som i kælderen.
Jeg besluttede at navngive mine vine efter det sted, hvorfra de kommer. At lave terroir-vine frem for sortsvine - en selvfølgelighed, for mig!
Denne mulighed er nu taget fra mig. Mit ønske om at fremhæve det enkelte sted på denne måde er ikke længere tilladt for mig (grundet rigide regler hos dem der bestemmer hvad "rigtig" Alsace... Det er mig der taler her), og jeg vil ikke kæmpe imod længere, da jeg kan mærke at det ville hindre det, jeg virkelig tror på: at give det bedste af mig selv til vingården for altid at gøre mine vine mere præcise!
Det er grunden til, at jeg i dag (slut 2021) annoncerer jer min afgang fra Alsace som AOC og i stedet frigiver mine vine som simpel bordvin (igen, min omskrivning/tilføjelse).