Etienne Calsac Clos des Maladries BdB 2021 - Extra Brut
Etienne Calsac Clos des Maladries BdB 2021 - Extra Brut
NB: Kan kun købes i smagekasse.
Fra Etienne’s lille clos i Avize – kun 0,16 ha. Snuden er intens: citrus, kalk, ristede nødder og et strejf af honning. Smagen er dyb, kompleks og vibrerende med energi.
Nogle (mig..) sagde således om 2019:
Endnu én af dem hvor der SKAL ventes!
Tid på flaske er eneste vej frem.
Det køligste Chardonnay-udtryk man kan forestille sig. Slank, reserveret, fin og afvisende - smuk vin kort og godt!
For selvom det er en afvisende og sart sag, så ligger der simpelthen bare så meget energi og dybde nede under - hvilket fornemmes i længden/lagene - at man ikke er i tvivl om storheden.
Intensitet og fylde i munden er der også, men lov mig nu bare at du venter med at tømme din flaske. Mindst 3 år, gerne 5+!
Og dette om 2017:
Lav mere vin, lav mere vin!
Eller i det mindste…
Sælg mig mere vin. Sælg mig mere vin!
Etienne ved, at hver gang mailen/DM’en tikker ind fra undertegnede så omhandler det én ting! Hvornår! Og hvor meget!
Eller rettere… hvorfor så lidt? elsker du mig slet ikke?! (for jeg kender jo svarene) jep, det gælder altid november og mængderne er alt for små.
Alligevel spørger jeg hver måned i håbet om at Etienne en dag bryder sammen og giver mig alt han har!
Nå, men november er lige om hjørnet og du skal være mere end hurtig for at få fingre i vinene. Hold øje med nyhedsbrevet - det er her I hører det først!
Clos des Maladries 2017 - til de af jer, der har den slags - smager for vildt! Det er stadig alt for tidligt, men hygger man sig med vinen over flere timer og gerne i de højere temperaturlag så er der massive mængder dyr ost (jeg tror vi taler parmesan med mindst 40 måneder på langs), æteriske olier, citrongræs og dybe kalkminer - tyg dig langsomt igennem den, det vil du ikke fortryde. Det hele ligger i stilheden - ægte magi.
Detaljerede specifikationer for hver vin – druesort, årgang, alkoholprocent, smagsnoter og meget mere.🍷
| Vinbonde | Etienne Calsac |
| Område | Avize – Champagne |
| Terroir/Jordbund | Côte des blancs - enkeltmark i Avize |
| Drue | Chardonnay |
| Årgang | 2021 |
| Type | Champagne / Mousserende |
| Dyrkning | Dyrket økologisk, men ikke certificeret. |
| Fremgangsmåde | |
| Produktion | 900 fl. |
| Alkohol | 12.5% |
| SO2 | 20 mg/l tilsat. |