Konkurs-salg: Domaine de la Cure Gaby Mâcon-Villages - Bray 2022
Konkurs-salg: Domaine de la Cure Gaby Mâcon-Villages - Bray 2022
NB: Fabrice er gået bankerot... Jo, jo - det kan vi jo så more og over...
Deraf den skønne pris!!!
Snuden på Gaby er en voldsom stinker - voldsom fræk må du forstå! Ja, der er lige fra start en lille reduktiv prut / rådne æg, men slyng hende rundt og du skal se hvordan saltede limeskaller og vilde citrusfrugter i øvrigt boltrer sig smukt i røgen fra nystrøget tændstik - det er smukt og det vil kun blive smukkere med tid!
I munden ræser syren afsted med fuld gas, ja - den er knastør og knitrende sprød, saltet og som helt ud af flaske med limekoncentrat - også her er luft vejen frem, vinen tager på og viser små glimt af hvad det er (Bourgogne), men lad os være ærlige... Det her er #nøgenvin frem for alt, det kunne være Jura, det kunne være Loire, det kunne måske såmænd være fra Cali - men nu er det altså bare nøgen Bourgogne på speed, vin der kræver store glas, tålmodig- og åbenhed. Jeg synes det er voldsomt frækt, men nogle vil helt sikkert stå af!
Detaljerede specifikationer for hver vin – druesort, årgang, alkoholprocent, smagsnoter og meget mere.🍷
| Vinbonde | Fabrice Le Glatin |
| Område | Mâcon-Villages - Bray (Druer "lånt" af Margaux og Valentin fra La Vigne Mouton) |
| Terroir/Jordbund | Ler og kalksten |
| Drue | 100% Chardonnay |
| Årgang | 2022 |
| Type | Hvidvin |
| Dyrkning | Økologisk og biodynamisk certificeret. |
| Fremgangsmåde | |
| Udbytte | - |
| Produktion | 1200 flasker |
| Alkohol | 12.5% |
| SO2 | Intet tilsat |