Éole skal vi indtil videre (man ved jo aldrig...) kun forvente at møde denne ene gang. 
Vinen er lavet/frigivet, som NV - for at Alter Ego næste år kan komme med i række af Vintage-Champagner fra Antoine Grethen.

Éole matcher klart Alter Ego i stil, hvilket nok også var planen - igen et klart billede/udtryk af den stil den unge fyr står for!

Fuld tryk på frugten i den her skønne og næsten (ikke bare næsten) liderlige snude - det er klart Meunier der dominerer så du kan forvente at du skal vælte dig i primært bagte æbler og pærer vendt i fløde, drysset med fin vanilje og støv fra bål.

Det dufter skræmmende dejligt det her - altså sådan voldsomt indbydende hvis man godt kan lide den lidt  "tunge" oxiderede stil som - i mine øje - Antoine mestrer til fulde! 

Vinen står i munden med massiv dybde/tyngde trods 1 gram sukker. Syren er præcis, opløftende og levende, "men" vinen virker allerede ret ”moden” – ikke oxideret/ældet, men bare afrundet (I forstår når I drikker den) og voldsomt drikkeklar.
Tror dog - baseret på smagning af de første frigivelser fra Antoine - at du sagtens kan tage det helt roligt, de holder så fint!