Antoine Bouvet
Antoine Bouvet
Antoine Bouvet har trods sin unge alder længe været en af de mest spændende unge vinmagere i Champagne i dag.
Jeg har importeret vinene siden årgang 2014 - og vinene derfra smager stadig magisk - så gem dem roligt i kælderen og glæd dig over at han kun er blevet bedre!
Jeg har importeret vinene siden årgang 2014 - og vinene derfra smager stadig magisk - så gem dem roligt i kælderen og glæd dig over at han kun er blevet bedre!
Baggrund og Historie
Antoine er barnebarn af Guy Bouvet, som grundlagde domainet i Mareuil-sur-Ay i 1970. Familien ejer omkring 5,5 hektar vinmarker fordelt på tre Premier Cru landsbyer: Mareuil-sur-Ay, Avenay-Val-d'Or og Bisseuil.
Antoine begyndte at arbejde med sin bedstefar i 2011 og overtog hele driften som kun 17-årig i 2013, da hans fader valgte en anden karrierevej.
I dag er broderen Maxime og Antoines kæreste også en del af domainet.
Filosofi og Vinifikation
Antoine Bouvet har arbejdet med biodynamisk og økologisk dyrkning siden 2016. Selvfølgelig ingen ukrudtsmidler, naturlig gæring og minimal intervention i kælderen.
Alt vinificeres på eg (næsten alt - der er også lidt amfora og små stålfade), vinene ligger ofte 2-3 år på fade hvilket resulterer i en fræk oxidativ stil, som giver vinene enorm dybde og en specielt vinøs og saltet/mineralsk karakter.
Frem til 2020 blev der kun produceret vin fra 1 hektar af familiens marker – resten blev til Bollinger. Og ja, det siger sig selv... Dette betyder at vinene er ekstremt sjældne, ofte kun 600-1000 flasker per cuvée.
Heldigvis er priserne stadig meget fair hos Bouvet - og for mig personligt er det nok det hus jeg "elsker mest". At der kan laves så unikke vine til den pris er jeg voldsomt glad for - og jeg håber det holder ved for evigt!