Champagne - Smagekasse m. Charlot, Grethen, Calsac - 6 flasker
Champagne - Smagekasse m. Charlot, Grethen, Calsac - 6 flasker
Smagekassen indeholder 6 flasker.
Smagekassen med 6 flasker indeholder følgende:
1 flaske: Vincent Charlot - Cuvée 1957 - BdN 2019 - Extra brut
1 flaske: Vincent Charlot, Elia, BdB 2019 - Extra brut
1 flaske: Antoine Grethen Parcellaire Le Walin 2019 - Blanc de Noirs - Brut Nature
1 flaske: Antoine Grethen – Éole 2017/2018/2019 – Extra Brut
1 flaske: Etienne Calsac L´échappée Belle (Base 2023) – Extra Brut
1 flaske: Etienne Calsac Les Rocheforts (Base 2023) – Blanc de Blancs - Extra Brut
Se beskrivelse af vinene nedenfor (1 flaske af hver):
Vincent Charlot - Cuvée 1957 - BdN 2019 - Extra brut
Snuden er mørk og intens og altid i det røde univers: røde æbler, kirsebær, tørret rosenblad og et strejf af læder. Der er også toast, kaffe og en saltet mineralitet, som giver kant.
I munden er det struktureret og saftigt – frugten er moden, syren rank, og boblerne fine. Der er energi og dybde, og en finish der hænger længe med noter af kalk og krydderi.
En vin der føles som den bedste blanding mellem efterår og vinter – men som helt sikkert vil lyse enhver dag op.
Til dig der elsker Blanc de Noirs med nerve.
Vincent Charlot, Elia, BdB 2019 - Extra brut
Snuden er dyb og kompleks: grønne æbler, citrus og mandel – men også tropiske strejf af mango, tørret appelsinskal og passionsfrugt. Der er røg, vanilje og en diskret smørret tone, som vidner om fadet.
I munden er det vinøst og tæt – cremet tekstur, delikat mousse og en syre, der holder balancen. Frugten er moden, med noter af citrus, mango og lidt honning, pakket ind i en saltet mineralitet.
Oftest den mest fadprægede cuvée fra Charlot – med kraft, dybde og finesse. Hvid Bourgogne med bobler
Antoine Grethen Parcellaire Le Walin 2019 - Blanc de Noirs - Brut Nature
2 fade Pinot Noir bliver det til... Igen alt for lidt, men sådan er det altså bare!
Le Walin er muligvis den mest åbne... Og lukkede på samme tid!?
Åben og klar når det gælder snuden. Ret så meget smæk på grønne æbler og "vild" oxidation - toastbrød og ristede nødder. En næse der virkelig hiver dig ned i glasset!
I munden er den til gengæld stram! Og lovende... Meget lovende og det kan altså sagtens drikkes, men ingen tvivl om at 2-3 år vil gøre underværker. Den er uhørt sprød med tanke på druen, næsten helt "chardonæsk"... Håber det giver mening!
Antoine Grethen – Éole 2017/2018/2019 – Extra Brut
Éole skal vi indtil videre (man ved jo aldrig...) kun forvente at møde denne ene gang.
Vinen er lavet/frigivet, som NV - for at Alter Ego næste år kan komme med i række af Vintage-Champagner fra Antoine Grethen.
Éole matcher klart Alter Ego i stil, hvilket nok også var planen - igen et klart billede/udtryk af den stil den unge fyr står for!
Fuld tryk på frugten i den her skønne og næsten (ikke bare næsten) liderlige snude - det er klart Meunier der dominerer så du kan forvente at du skal vælte dig i primært bagte æbler og pærer vendt i fløde, drysset med fin vanilje og støv fra bål.
Det dufter skræmmende dejligt det her - altså sådan voldsomt indbydende hvis man godt kan lide den lidt "tunge" oxiderede stil som - i mine øje - Antoine mestrer til fulde!
Vinen står i munden med massiv dybde/tyngde trods 1 gram sukker. Syren er præcis, opløftende og levende, "men" vinen virker allerede ret ”moden” – ikke oxideret/ældet, men bare afrundet (I forstår når I drikker den) og voldsomt drikkeklar.
Tror dog - baseret på smagning af de første frigivelser fra Antoine - at du sagtens kan tage det helt roligt, de holder så fint!
Etienne Calsac L´échappée Belle (Base 2023) – Extra Brut
Badeanstalt par excellence! Den magiske duft kun BdB champagne "kan fremstille"! Rent og forfinet, dybt og betagende.
Snuden møder kalk, citrus og et strejf af hvide blomster. I munden er det Chardonnay i reneste form: knivskarp syre, salt mineralitet og en frugt, der balancerer mellem grønne æbler og moden citron. Etienne’s signaturstil – præcision uden makeup. Og den fandens dejlige badeanstalt!
Skrevet om 2021:
Normalt ville jeg skrive/skrige vent!
Vinene fra Etienne smager skønt helt friske/unge, men de bliver bare lige et par niveauer bedre med tid i kælderen. De tager på, bliver (endnu) mere præcise og de ældes (har aldrig smagt gammel - eller for alvor moden - Calsac) med ynde!
Men base 2021 er faktisk den mest frække frigivelse af denne vin nogensinde. Mest åbne, mest kælne og egentlig klar til dans fra dag 1 hvis man da har flere flasker i kælderen.
Igen er det renhed og præcision der står frem, strint af citrus og æbler - men først og fremmest rankhed og elegance!
Etienne Calsac Les Rocheforts (Base 2023) – Blanc de Blancs - Extra Brut
Note fra tidligere årgang...
3 uger siden sidste flaske flaske champagne - uhørt!
Men når konen har været på antabus - jep, man skulle tro det var omvendt... men Extrabrut.dk nøjes med at smage hvorimod konen tømmer flasken, ja de kalder hende faktisk #flaskecontaineren ude i byen - så er det jo ikke nemt at dele en flaske. Nu er hun clean og alle er glade igen...
Etienne Calsac har med sin Les Rocheforts 2015 lavet en vinøs, fyldig og cremet Chardonnay. Syren er stram og rensende, levende endda. Næsen har badeanstalt, den vi alle kender som noget positivt og dybe kalktoner. Halløj!
Og hvis du sidder derude og tænker: - hvor kan jeg købe den?
Så er svaret...
- hos extrabrut.dk
Og skrevet om 2021:
Ja tak. Så kører bussen med badeanstalt!
Salte bølger, citrusfrugter, men stadig kun en snert, våde sten og den umiskendelige badeanstalt / "klor" eller rettere våde badebukser glemt i skab i Water & Wellness I Randers - Ikke!
Kun glemt et par timer, stadig friske.
Det lyder måske slemt, men det er en magisk duft og vinen er først lige begyndt på sit liv.
Detaljerede specifikationer for hver vin – druesort, årgang, alkoholprocent, smagsnoter og meget mere.🍷
| Vinbonde | Vincent Charlot / Antoine Grethen / Etienne Calsac |
| Område | Champagne |
| Terroir/Jordbund | Se de enkelte vine. |
| Drue | Se de enkelte vine. |
| Årgang | 2017-2023 |
| Type | Champagne / Mousserende |
| Dyrkning | Se de enkelte vine. |
| Fremgangsmåde | |
| Produktion | Se de enkelte vine. |
| Alkohol | 12.5% |
| SO2 | 20 mg/l tilsat. |