Keck & Seidlitz Talroth 2018

Vinene fra Keck & Seidlitz skal opleves. Det er vine du bør følge over dage, da der er så mange lag at fordybe sig i og jeg har i hvert fald ikke været i stand til at sætte ord på dem - ikke tydeligt og klart nok, det er vine der tager dig med på flyvetur og det gælder bare om at holde fast.
Pinot Blanc fra Talroth er klart dybere/vægtigere end Riesling fra Klostergang. Den sender modne abrikoser omviklet af røget skinke op i snuden på dig, den har mere markant tannin - vi taler rigtig orangevin her, men bare rolig for der er også sød/kæle "orange" frugt. Det er frækt glas som fortjener en lang aften eller nydelse over flere dage. Men jeg forstår dig godt hvis du bare høvler den ned, for det smager sgu godt!

DKK 285,00

På lager

Vinbonde: Enrico Seidlitz & Inga Keck
Område: Nahe
Terroir/Jordbund: Sydvendt mark 260 meter over havets overflade. Skifer og sandsten. 23 år gamle stokke.
Drue: 100% Pinot Blanc
Årgang: 2018
Type: Orangevin
Dyrkning: Økologisk dyrket og mere til, ikke certificeret.
Fremgangsmåde: Håndhøstet 19.09.2018
18 dages maceration med 92% hele klaser herefter lagret på 75% glasfibertanke og 25% gamle bourgognefade på alt gæren i 32 måneder, flasket i juni 2021. Herefter et år på flaske inden frigivelse.
Selvfølgelig ufiltreret og uden tilsætning af noget som helst. Det er bare druer, det eneste der skal bruges til at lave vin!
Udbytte: 3600 l/ha
Produktion: 900 fl.
Alkohol: 12%
SO2: Intet tilsat.