Keck & Seidlitz Rossland 2018

Vinene fra Keck & Seidlitz skal opleves. Det er vine du bør følge over dage, da der er så mange lag at fordybe sig i og jeg har i hvert fald ikke været i stand til at sætte ord på dem - ikke tydeligt og klart nok, det er vine der tager dig med på flyvetur og det gælder bare om at holde fast.
Der laves vildt meget saftig og sjov PetNat. Sådan er Rossland ikke! Den er langt mere seriøs end det PetNat jeg i øvrigt beskæftiger mig med, og i både snude og mund kører vi saltet, ostet, oxideret og "nøddet" lys frugt uden at den virker træt. Der er ingen tvivl om at dette er vin der spiller på sin bærmekontakt og tak for det. Helt anderledes boblevand, end hvad det simple "perlwein" måske kunne antyde.
Det er frækt glas som fortjener en lang aften eller nydelse over flere dage. Men jeg forstår dig godt hvis du bare høvler den ned, for det smager sgu godt!

DKK 210,00

På lager

Vinbonde: Enrico Seidlitz & Inga Keck
Område: Nahe
Terroir/Jordbund: Østvendt mark 240 meter over havets overflade. Grus og muldjord. 42 år gamle stokke.
Drue: 100% Rivaner
Årgang: 2018
Type: Orangevin
Dyrkning: Økologisk dyrket og mere til, ikke certificeret.
Fremgangsmåde: Håndhøstet 25.09.2018
20 dages maceration med 93% hele klaser herefter lagret på 78% glasfibertanke og 22% gamle bourgognefade på alt gæren i 32 måneder, flasket i juni 2021. Herefter et år på flaske inden frigivelse.
Selvfølgelig ufiltreret og uden tilsætning af noget som helst. Det er bare druer, det eneste der skal bruges til at lave vin!
Udbytte: 4500 l/ha
Produktion: 4800 fl.
Alkohol: 12%
SO2: Intet tilsat.