Enderle & Moll Pinot Noir Pinot á Trois 2018

Extrabrut.dk(Gennemsmagning af 2018 - smagt januar 2022):
Fordi jeg fik muligheden for at købe mere af de fleste store fra 2018, så tog jeg mig den frihed at gensmage vinene, eller smage dem for første gang.
Liaison 2018 er klart mere åben end for 2 år siden, hvor jeg følte at den holdt igen - masser af intensitet og dybde, men uforløst og vild. Intensiteten og dybden er stadig, det er den tætteste Liaison nogensinde, sprængfyldt med kirsebær og urter og nu i balance omend den har masser af liv i sig endnu. 10 gode år foran sig er ikke en underdrivelse.
Buntsandstein 2018, står mere kødfuld/dyrisk og tæt end Liaison - igen stoppet med kirsebær og den klassiske funk plus let VA, men også lyse hint af orangeskal og tranebær. Kan drikkes nu, men vil helt klart blive endnu bedre med 2-4 år på bagen.
Buntsandstein IDA 2018, er den vin der skiller sig mest ud. Hvor de andre er klart E&M, så er IDA mindst lige så meget stor Bourgogne i stil med Rousseau. Orangeskallen er hævet til æterisk niveau, der er røget kød og søde jordbær. Shit mand!
Pinot á Trois 2018, er samlingen af alle de 3 store (Muschelkalk - ikke testet, da der ingen findes, plus Buntsandstein og IDA), altså det bedste herfra. Det er banalt at sige at den bærer på de samme elementer som de andre i testen, men det gør den... Og den hæver det endnu niveau op på den æteriske stige, mundfølelsen bliver lige tanden mere sexet og voksne m/k begynder at græde. Jeg gjorde i hvert fald.

DKK 550,00

På lager

Vinbonde: Sven Enderle & Florian Moll
Område: Baden
Terroir/Jordbund:
Drue: Pinot Noir
Årgang: 2018
Type: Rødvin
Dyrkning: Dyrket økologisk og biodynamisk, men ikke certificeret.
Fremgangsmåde: Alkoholisk gæring: 100% i brugte egetræsfade
Ikke klaret og ikke filtreret.
Modnet 17 måneder på gæren “sur lie”.
Vinstokkenes gennemsnitsalder: 50-60 år.
Udbytte:
Produktion: 500 fl.
Alkohol: 12,5%
SO2: 10-20 mg/l