Charlotte et Cyril Gaby 2021

Extrabrut.dk:
Gaby 2021... OMG - jep den skulle bruges (forkortelsen) på et tidspunkt og hvornår er det mere passende end her?
Det her bliver vinen jeg drikker når jeg vil græde. Græde over tabet af Charlotte & Cyril i Jura, men mellem os, også for bare at få lov at græde lidt. Her er min undskyldning!
Dufter af dansk sommer ved stranden, tænker specifikt Ebeltoft, hybenbuske i fuld flor, grillet kød, men på ingen måde bøffet og tung som Trousseau kan være - i stedet stoppet med tranebær, vilde jordbær og hindbærkrat. Orangeskal er der også plads til, og lytter vi længe nok - hvilket jeg gjorde kun for jer, da det vitterligt var svært at beherske mig - så åben der også for sensommerens havtorn i det Nordjyske. Smuk snude, vemodig snude.
Vinen drikkes lettere end tynd rød saft til børn, men der er meget mere end det, kanel og en snert at bonde eller er det jord, kødsaft/blod fra døde dyr - en vild blanding af de lyseste ting du kan forestille dig, drysset med mørk vildskab. Vi ses C & C - I var for vilde!

DKK 390,00

Ikke på lager

Vinbonde: Charlotte & Cyril
Område: Jura
Terroir/Jordbund: Coteau de Port-Lesney
Drue: 60% Trousseau
Årgang: 2021
Type: Rødvin
Dyrkning: Økologisk certificeret.
Fremgangsmåde: Maceration i 10 dage, begge druer i samme kar.
Lagret 8 måneder på demi muids. Selvfølgelig uden indblanding af alt muligt snavs og endeligt flasket uden tilsætning af snavs.
Udbytte: 20 hl/ha
Produktion: 731 fl.
Alkohol: 12 %
SO2: Intet tilsat.