6 fl. Keck & Seidlitz St. Gangolf 2018

Vinene fra Keck & Seidlitz skal opleves. Det er vine du bør følge over dage, da der er så mange lag at fordybe sig i og jeg har i hvert fald ikke været i stand til at sætte ord på dem - ikke tydeligt og klart nok, det er vine der tager dig med på flyvetur og det gælder bare om at holde fast.
Lidt mere sprudlende - hvis vi ser og føler på boblerne - end Rossland. St. Gangolf også med mere bund i frugten og knap så meget jordbund og vildskab. Vi taler tørrede blomster, appelsinskal og sød abrikos parret med fræk syre og cremet mundfølelse. Lettere at pelse uden tanke, men stadig med seriøs bund og jo længere den står åben, des mere åbner de for gamle gærrester og den dybe undergrund.
Det er frækt glas som fortjener en lang aften eller nydelse over flere dage. Men jeg forstår dig godt hvis du bare høvler den ned, for det smager sgu godt!

DKK 870,00

Ikke på lager

Vinbonde: Enrico Seidlitz & Inga Keck
Område: Nahe
Terroir/Jordbund: Sydøst og vestvendt mark 240-340 meter over havets overflade. Grus og muldjord, samt magmatiske bjergarter og løs. Gennemsnitsalder på de forskellige stokke: 40 år gamle stokke.
Drue:

Kerner, Scheurebe, Bacchus, Rivaner, Riesling, Pinot Blanc, chardonnay.
25/25/25/10/5/5/5

Årgang: 2018
Type: Orangevin
Dyrkning: Økologisk dyrket og mere til, ikke certificeret.
Fremgangsmåde: Håndhøstet 16.09.2018 – 21.10.2018
20 dages maceration med 95% hele klaser herefter lagret på 78% glasfibertanke og 22% gamle bourgognefade på alt gæren i 32 måneder, flasket i juni 2021. Herefter et år på flaske inden frigivelse.
Selvfølgelig ufiltreret og uden tilsætning af noget som helst. Det er bare druer, det eneste der skal bruges til at lave vin!
Udbytte: 3800 l/ha
Produktion: 2400 fl.
Alkohol: 12%
SO2: Intet tilsat.