3×2 = 6 fl. Robin Goutallier 2020/2021

3 x 2 flasker vin = 6 flasker totalt...

60% de Velours 2020 var måske nok udsolgt... Men, når man (læs: Extra Brut) var på besøg og langtur mente Robin at vi da godt lige kunne teste vinen som der lå en lille smule af - i et hjørne af kælderen. 2020 er anderledes! Stoppet med jul, altså krydderierne og den smukke and, plus fond og appelsiner fra denne skønne tid. Svært saftig og ustyrligt påtrængende hvisker den dig i øret... Så drik mig dog!!! Og det gjorde vi, med stor velbehag!

60% de Velours 2021 er den bløde version af Robins vine. Typisk Gamay, med blå frugt, let lakrids og røget kød. Intens, men forundeligt let, silkeblød og svævende elegant. Vin du ikke kan stoppe med at drikke - vin til bordet, maden og hygge. Det her kræver ikke store armbevægelser eller viden - det her blot bondsk, kærligt og ærligt!

Y'a pas que d'la pomme 2021 er den lidt finere storebror. Stokkene er en smule ældre - ikke meget, måske 5-10 år ældre end på marken med Velours og dermed når de en alder på omkring 50 år i gennemsnit - men om det er det der gør forskellen skal jeg lade være usagt. Frugten er i hvert fald lettere og lysere, endnu mere elegant om man vil, strukturen ligeledes mere fin og sart, men det spiller stadig på rustik og bondsk Gamay i gammeldags stil. Ingen underlige mislyde, bare ren frugt, friske urter, spændstig syre og voldsom drikkeglæde.

DKK 885,00

Kun 5 tilbage på lager

Vinbonde:Robin Goutallier
Område:Romarand, Quincié, Beaujolais
Terroir/Jordbund:Ler og kalksten / Vinstokke i 400-500 meters højde fra det nordlige Beaujolais.
Drue:100% Gamay
Årgang:2020/2021
Type:Rødvin
Dyrkning:Økologisk certificeret.
Fremgangsmåde:Der arbejdes hårdt i marken og i kælderen passer vinene nærmest sig selv. Dog startes gæringen (naturligt selvfølgelig) ved omkring 25-27 grader for at holde den aktiv. Alle vine laves på samme vis - langt hen af vejen. Carbonic maceration på hele klaser uden svovl, lagring på beton, stål, eller glasfiber.
Selvfølgelig ufiltreret og endeligt flasket uden tilsætning af snavs.
Udbytte:-
Produktion:-
Alkohol:11-13,6%
SO2:Intet tilsat