Ori Marani

Sidste år var jeg på tur i Champagne. Mødte gamle og nye venner. Der blev smagt, drukket og udvekslet ideer og drømme – én af de drømme jeg fik fortalt om, var at få fat i noget vin fra Georgien, lavet naturligt, af glade druer og mennesker. Hos én af de nye venner – Antoine Bouvet… Ham hører I mere om… – gav denne udveksling pote. Godt gammeldags netværk I ved. Antoine kunne fortælle om god ven fra Champagne – ung fyr ved navn Bastien Warskotte – der fuldstændig som i et klassisk eventyr møder ung smuk pige fra Georgien, bare må have hende, gifter sig med hende og flytter med hende hjem – for at lave vin!
#Extrabrutdk blev sat i kontakt med Bastien, som nu driver Ori Marani sammen med sine kone. De har netop høstet årgang nr. 3 og deres anden årgang på de stille vine og første årgang på deres magiske bobler er lige landet i Danmark. Behøver jeg sige at vinene er som minimum dyrket økologisk, uberørte og fuldstændig fantastiske, limiterede og en smule anderledes end hvad der ellers er på lager?
Vinene er gensmagt og beskrevet i denne uge – og de står mere fokuserede og frække nu, end da jeg smagte dem før sommerferien. En dybere beskrivelse af huset vil jeg lave den dag jeg smutter ned og besøger dem. Det fortjener de og jeg gider ikke sidde og gengive hvad der alligevel kan findes på nettet.

Der blev ikke fundet nogle varer, der matcher dit valg.