La Grange de l'oncle Charles

Jerome Francois - La Grange de l´oncle Charles... Langt navn, så lad os nøjes med Jerome Francois. Man skulle måske mene at jeg ikke behøver endnu et Alsacehus i sortimentet, men vinene fra den unge vinbonde (første årgang var 2014 - her var han 21) er milevidt i stil fra de andre bønder jeg har. Han dyrker biodynamisk så ikke meget nyt der. Han har kun 2,5 hektar og laver omkring 5000 fl. vin om året, altså igen en med alt for få vine til os alle sammen, intet nyt der heller, men til gengæld tror han mere på terroirbegrebet end druen og derfor blandes alle druerne sammen i en stor pærevælling. Basisvinen "Alsace" er derfor en blanding af 10 forskellige druer, en simpel Edelzwicker... Men så absolut den bedste Edelzwicker jeg nogensinde har drukket/smagt! Både 2015 (Danmark har fået tildelt de sidste 60 fl.) og 2016 er geniale og store vine. Ikke noget underligt og ufokuseret, blot stor og kompleks vin. Og vi snakker altså kun om hans mindste vin her. Det bliver endnu større og mere komplekst jo længere du bevæger dig op i hierakiet.

La Grange de l'oncle Charles